Bestyrelsen

Vedtægter

Årsrapporter

Om foreningen

 

Trørød brugsforening blev stiftet 27. oktober 1923 og er en andelsforening ejet af dens ca. 5000 medlemmer

 

 

 

Bestyrelsen

 

 

Ulla Rixen

 

Formand

 

 

 

Jan Lynghøj

 

Næstformand

 

 

 

Lise Langkilde

 

Bestyrelsesmedlem

 

 

 

Gert Christensen

 

Sekretær

 

 

 

Tina Toft Olsen

 

Bestyrelsesmedlem

 

 

 

Daniel Bereta

 

Uddeler

 

 

 

Bestyrelsen kan kontaktes på mail: Bestyrelsen@troeroedbrugs.dk

 

 

 

 

Vedtægter for Trørød Brugsforening

 

Navn og organisationsform

 

§1

 

 

Stk. 1.           Brugsforeningens navn er Trørød Brugsforening.

 

Stk. 2.           Foreningen er en andelsforening med begrænset ansvar.

 

 

Hjemsted

 

§2

 

Brugsforeningen har hjemsted i Rudersdal Kommune

 

 

Formål

 

§3

 

Stk. 1.           Brugsforeningens formål er at skaffe medlemmerne de bedst mulige varer til lavest mulige priser samt optage andre opgaver af økonomisk og almennyttig art til gavn for forbrugerne.

 

Stk. 2.           Til opnåelse af dette formål kan foreningen være medlem af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og så vidt muligt indkøbe sine varer gennem denne. Foreningen kan efter bestyrelsens nærmere beslutning tilslutte sig den ordning, der giver COOP DK og de tilsluttede brugsforeningers personlige medlemmer adgang til landsdækkende medlemsfordele (herefter kaldet ”Landsfordelsordningen”)

 

Stk. 3.           Foreningen kan efter bestyrelsens beslutning være medlem af andre foreninger, selskaber samt institutioner, som er af betydning for foreningens virksomhed og kan tegne kapital i disse.

 

Medlemskab

 

§4

 

Stk. 1.           Foreningen tilbyder 2 former for medlemskab:

  1. Personligt medlemskab.
  2. Institutionelt medlemskab.

Stk. 2.           Som personlige medlemmer kan optages personer som er fyldt 15 år. Som institutionelle medlemmer kan optages institutioner, selskaber, foreninger og lignende. Indmeldelsesbegæringen underskrives af den, der ønsker sig indmeldt. Er personen ikke myndig kræves underskrift fra forælder eller værge.

Nyindmeldte medlemmer kan efter ønske få udleveret et eksemplar af foreningens vedtægter. Bestyrelsen påser, at der altid forefindes en ajourført fortegnelse over såvel de personlige som de institutionelle medlemmer.

 

Stk. 3.           Til personlige medlemmer udstedes et medlemskort, som angiver medlemmets navn og medlemsnummer.

 

Stk. 4.           Personlige medlemmer betaler indmeldesesgebyr og er berrettigede til dividende og lokale medlemsfordele efter bestyrelsens nærmere vedtagelse herom. Er foreningen tilsluttet Landsfordelsordningen, er personlige medlemmer endvidere berrettigede til at modtage bonus og øvrige medlemsfordele i overensstemmelse med de herom til enhver tid fastsatte regler og vilkår i Landsfordelsordningen.

 

Stk. 5.           Institutionelle medlemmer betaler indmeldesesgebyr og/eller kontingent og er berettigede til dividende og lokale medlemsfordele efter bestyrelsen nærmere vedtagelse herom.

 

Stk. 6.           Udmeldelse skal ske skriftligt og kan ske med virkning fra kalenderårets udgang for personlige medlemmer og uden varsel for institutionelle medlemmer. Er personen ikke myndig kræves underskrift fra forælder eller værge.

 

Stk. 7.           Medlemmer, som ikke efter påkrav udligner en eventuel restance, samt   medlemmer, som ikke bekræfter et ønske om fortsat medlemskab senest 4 uger efter foreningens afsendelse til medlemmets sidst kendte adresse af en forespørgelse om, hvorvidt medlemskabet ønskes opretholdt, kan slettes som medlem og skal så vidt muligt have meddelelse herom.

 

Stk. 8.           Et medlem, der virker imod foreningens formål, kan ved beslutning af  generalforsamlingen udelukkes af foreningen, når to tredjedele af de afgivne stemmer ved en skriftlig afstemning godkender forslaget.

 

 

Finansiering og ansvar

 

§5

 

Stk. 1.           Foreningen finansierer sin virksomhed gennem egne henlæggelser samt ved optagelse af lån.

 

Stk. 2.           Foreningens medlemmer har intet personligt ansvar.

 

 

Generalforsamlingen

 

§6

 

Stk. 1.           Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle forhold, der ikke efter   vedtægterne er henlagt til bestyrelsen.

 

Stk. 2.           Mødeberrettiget er alle foreningens medlemmer og deres ledsager. Efter midst 3 måneders medlemskab har medlemmer stemmeret og er valgbare dog er institutionelle medlemmer ikke valgbare. Uddeleren kan ikke afgive stemme ved valg til bestyrelsen. Stemmeret kan ikke udøves ved fuldmagt. Blanke stemmer regnes som ikke afgivne stemmer.

 

Stk. 3.           Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af april måned og foreløbig meddelelse herom gives en måned i forvejen ved opslag i butikken.

 

Stk. 4.           Forslag fra medlemmerne skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan, når den anser det for hensigtsmæssigt, og generalforsamlingen kan afvikles på betryggende vis, bestemme, at generalforsamlingen udelukkende skal foregå elektronisk (fuldstændig elektronisk generalforsamling). Bestyrelsen kan herudover under samme forudsætninger tilbyde medlemmerne at deltage elektronisk på generalforsamlinger, der i øvrigt gennemføres ved fysisk fremmøde (delvis elektronisk generalforsamling). Medlemmerne kan derved elektronisk deltage i, ytre sig samt stemme på generalforsamlingen. Nærmere oplysninger vedrørende tilmelding og procedurer for deltagelse skal fremgå af indkaldelsen til den pågældende generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamlingen skal indeholde dagsorden og sker senest 14 dage før generalforsamlingen på den måde, bestyrelsen finder hensigtsmæssigt. Samtidig med indkaldelsen skal dagsorden og regnskab samt eventuelle forslag foreligge i Brugsforeningens butikker til udlevering til medlemmerne.

 

Stk. 5.           Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende:

  1. Valg af ordstyrer.
  2. Bestyrelsens beretning og fremtidsplaner.
  3. Forelæggelse af årsregnskab, herunder bestyrelsens meddelelse om anvendelse af årets overskud.
  4. Forslag fra bestyrelsen.
  5. Indkomne forslag.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleant.

Stk. 6.           Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til hvor mange   medlemmer, der er til stede. Beslutninger træffes med simpel stemmeflerhed, medmindre der ifølge vedtægterne kræves større tilslutning. Håndsoprækning   benyttes, medmindre ordstyreren eller mindst 10 stemmeberretigede medlemmer ønsker skriftlig afstemning. Alle personvalg, bortset fra valg af ordstyrer, skal dog ske skriftligt, såfremt der foreslås flere, end der skal vælges.

 

Stk. 7.           Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når dette vedtages af bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når dette skriftligt kræves af 25 – dog højest 1/10 – af de stemmeberettigede medlemmer, som samtidig angiver hvad der ønskes behandlet. Indkaldelse skal ske senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget medlemmernes krav. Indkaldelse sker med mindst 5 og højst 8 dages varsel.

 

Stk. 8.           Et referat af generalforsamlingen indføres i foreningens forhandlingsprotokol og underskrives af ordstyrer og sekretær.

 

 

Bestyrelsen

 

§7

 

Stk. 1.           Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Disse vælges af generalforsamlingen blandt myndige medlemmer af Trørød Brugsforening for 2 år ad gangen, idet den større eller mindre del afgår skiftevis. Foreningens uddeler deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder.

 

Stk. 2.           Et bestyrelsesmedlem eller uddeleren må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål, hvori den pågældende har en personlig interesse, der kan være stridende mod foreningen.

 

Stk. 3.           På sit første møde efter bestyrelsesvalget, vælger bestyrelsen blandt de af generalforsamlingen valgte medlemmer en formand, en næstformand og en sekretær. Sekretæren fører protokol over bestyrelsens møder og generalforsamlinger.

 

Stk. 4.           Bestyrelsen mødes efter behov, men i øvrigt når formanden finder anledning hertil, eller når mindst 2 medlemmer begærer det.

 

Stk. 5.           Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når flertallet er tilstede. Ved afstemninger kræves simpel stemmeflerhed.

 

Stk. 6.           Bestyrelsen tager beslutning om:

  1. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, udvidelse af faste anlæg, optagelse af ny virksomhed samt optagelse af lån, ydelse af kaution, tegning af garantikapital eller afgivelse af anden sikkerhedsstillelse.
  2. Medlemskab af foreningen i de af COOP DK organiserede kæder, tilslutning til Landsfordelsordningen og indgåelse af andre kontraktforhold overensstemmende med foreningens formål.
  3. Antagelse og afskedigelse af uddeler og opretholdelse af skriftlig overenskomst med denne.
  4. Betalingsbetingelserne for foreningens varesalg.
  5. Indmeldelsesgebyr for personlige medlemmer og indmeldelsesgebyr og/eller kontingent for institutionelle medlemmer.
  6. Den dividende, der eventuelt skal fordeles blandt henholdsvis de personlige og de institutionelle medlemmer. Dividenden skal fordeles i forhold til medlemmernes køb af dividendeberettigede varer.
  7. Øvrige lokale medlemsfordele.
  8. Antagelse eller afskedigelse af foreningens regnskabsfører eller træffe aftaler med COOP DK om regnskabsføring.
  9. Bestyrelsen bemyndiges til at foretage de rettelser af sproglig art, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve til foreningens vedtægter.

Stk. 7.           Ved køb og salg samt pantsætning af fast ejendom og optagelse af lån i   øvrigt, tegning af garantikapital eller afgivelse af anden sikkerhedsstillelse, tegnes foreningen af formanden og uddeleren i forening eller af en af disse i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer. Bortset herfra tegnes foreningen af     formanden eller uddeleren. Bestyrelsen kan meddele prokura.

 

 

Regnskab

 

§8

 

Stk. 1.           Bestyrelsen har ansvaret for, at årsregnskabet med foretagelse af afskrivninger og henlæggelser opgøres som ordentlig og forsigtig forretningsbrug tilsiger.

 

Stk. 2.           Foreningens regnskabsår går fra 1/1 – 31/12 med datoafvigelse efter forholdene under hensyntagen til bedste mulighed for nøjagtig periodeafgænsning.

 

 

Revision

 

§9

 

Revision af brugsforeningens virksomhed udføres af RSM plus, såfremt der ikke af generalforsamlingen er vedtaget en anden tilsvarende betryggende revisionsform.

 

 

Vedtægtsændringer


§ 10

 

Ændringer i vedtægterne kan foretages af generalforsamlingen med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Hvis forslaget får flertal, men dette flertal ikke udgør 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget genfremsættes på en ny generalforsamling, tidligst 2 uger og senest 4 uger efter den første. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages med simpel stemmeflerhed.

 

 

Sammenslutninger


§ 11

 

Foreningen kan sammensluttes med andre brugsforeninger eller med COOP DK, når forslag herom vedtages af bestyrelsen og derefter vedtages af en generalforsamling eller eventuelt  2 generalforsamlinger efter de regler, som gælder for vedtagelse af vedtægts ændringer ifølge § 10.

 

 

Opløsning


§ 12

 

Stk. 1.           Til opløsning af foreningen kræves, at beslutning herom vedtages af 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2 og højst 4 ugers   mellemrum samt med mindst 2/3 af de afgivne stemmer på hver generalforsamling. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske skriftligt.

 

Stk. 2.           Såfremt opløsning vedtages, skal der på den anden generalforsamling vælges tre likvidatorer til at afvikle foreningens virksomhed. Fremkommer der herved  et overskud, skal dette efter generalforsamlingens bestemmelse anvendes til   fordeling på medlemmerne efter omsætning med foreningen gennem et af generalforsamlingen fastsat åremål, eller til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller fremme af almene forbrugerinteresser.

 

Bestyrelsen

Årsrapporter

 

Årsrapport for 01.01.2022 - 31.12.2022:

 

Åben PDF her

 

 

Årsrapport for 01.01.2021 - 31.12.2021:

 

Åben PDF her

 

 

Årsrapport for 01.01.2020 - 31.12.2020:

 

Åben PDF her

 

 

Årsrapport for 01.01.2019 - 31.12.2019:

 

Åben PDF her

 

 

 

Årsrapport for 01.01.2018 - 31.12.2018:

 

Åben PDF her

 

 

 

Årsrapport for 01.01.2017 - 31.12.2017:

 

Åben PDF her

Allergener

& Ingredienser

 

Henvendelser omkring Allergener og ingredienser, kontakt venligst butikken på tlf: